De Konservative

Læserbrev sendt til Jyllands-Posten
den 12. juli 2007
 


Prøv at forklare mig…

 

 

·        Hvad der får kvinder til, i et frit demokratisk land, at tildække sig fra top til tå ja selv tage handsker (sorte) på..

·        Hvad der får en kvinde til at gå rundt mellem alle sine fuldstændig frie medsøstre - der har håret flagrende og som klæder sig efter årstiden – totalt tildækket, i et frit land.

·        Hvorfor man ikke kan få sin mands eller andre mænds respekt, medmindre man iklædes snærende og begrænsende tøjstykker.

·        Hvorfor man syntes, at små piger, skal diskrimineres i deres udfoldelsesmuligheder kontra drengene, som ’må det hele’.

·        Hvorfor man ikke vil kæmpe for de kvinder, der verden over lider under et kvindeapartheid uden sidestykke - og netop leve frit.

·        Hvorfor ikke alle kvinder kæmper for de kvinder, der mishandles, stenes, fornedres og som lever et kummerligt liv, bag frygtelige burkaer i total ensomhed – ved netop at leve frit.

·        Hvorfor man ikke netop viser, at her i Danmark bliver kvinder respekteret, uden at skulle skamme sig over sit køn.

·        Hvorfor man ikke vil benytte sig af den frihed, der er i Danmark!!!!!!!

·        Hvad de ’frie tildækkede’ kvinder i Danmark tænkte, da de læste, at kvinderne i Pakistan overlades til døden på vejene, hvis de bliver ramt af bomber, fordi de er kvinder (en ged er mere værd!).

·        Er det sådan et regime man ønsker her?

·        Om man virkelig syntes, det er i orden, at stene og hænge kvinder på løse og ubegrundede anklager - sådan i flæng.

·        Hvorfor ikke alle de politiske partier tager afstand fra tørklædefængslet

·        Hvorfor 57% af danskere syntes, det er ok, at kvinder er tørklædefængslet.

·        Hvorfor vi accepterer, at piger under 18 år iklædes dette tørklædefængsel, selvom vi ved, at det er sundhedsskadeligt og giver knogleskader for resten af livet.

·        Hvorfor man er politisk interessant, bare fordi man tager et tørklæde på

·        Hvorfor man ikke er politisk interessant fordi man ikke tager et tørklæde på.

·        Hvad der er specielt godt ved at være i Danmark, når man ikke benytter sig af den frihed, som er for alle, og som kvinderne i Pakistan og mange andre kvindeundertrykkende lande kun kan drømme om., hvis de overhovedet tør drømme sådan en drøm.

 

På vegne af alle undertrykte kvinder i denne verden

 

Channe Bjerringgaard

Folketingskandidat (KF)

Bestyrelsesmedlem, Kvinder For Frihed

 

Frederiksborgvej 150B

2400 København NV