 |
|
Min tale til Landsråd 30/09-07
|
Høje Landsråd
Vi fødes ikke som voksne –
det gør udviklingshæmmede heller ikke!
Når nu vi er partiet hvis
politikområde er at værne om de meget svage, så syntes jeg, at
det er på tide,
at vi kommer i gang med at se på de handicappede børn og deres familiers
behov!
Jeg kan godt love jer, at det stikker dybt ind i
hjertet, når disse familier skal høre, at nu skal fuldstændig
normal begavede børns familier have:
hjælp til en madpakke,
hjælp til tøjvask,
mere fleksible åbningstider, fordi familierne har stressede arbejdsdage!
Og hvorfor gør det så det –
stikker sådan i hjertet.
Fordi der aldrig er nogen, der
taler om at hjælpe de familier med et handicappet barn, aldrig nogen der
siger, at nu skal vi lette livet lidt for denne gruppe.
Ja så kan du sige, der er en
glimrende Servicelov!! Glem det!
Serviceloven er ligesom
Grundloven, der står en masse gode paragraffer, men det er nu mere sådan
hensigtserklæringer, Sådan er det også med Serviceloven -
hensigtserklæringer.
Har du tænkt på, at hvis du
har et handicappet barn, der går i en specialbørnehave, så kan barnet kun
passes mellem 08.00-16.15, og hvis du så er en af de eftertragtede neonetal
sygeplejersker, der møder kl. 07.00 eller hvis du en er af de uundværlige
lokofører, som også starter MEGET TIDLIGT – ja hvad så!!!!! Så er der ingen
hjælp at hente. Beskeden er bare fra systemet – vi du prioritere dit barn
eller… (det skulle man lige sige til normalfamilierne!).
Nu kan min datter og jeg
næsten Serviceloven udenad, så mange gange har vi siddet og ledt efter de
paragraffer, som måske kunne hjælpe Silas, mit autistiske barnebarn, og
familien, når nye hverdags-udfordringer trænger sig på. Og det gør der -
HELE TIDEN.
For det første, så burde disse familier
have et ekstra stort børnetilskud, handicappede børn har helt andre behov
end ikke-handicappede børn har.
Og for det andet, så burde ansvaret for
handicappede børns udvikling høre inde under Socialministeriet, så vi på den
måde kan sikre, at alle børn får de samme muligheder for at udvikle sig
optimalt, sådan at man ikke skal være afhængig af en tilfældig
sagsbehandler, som selv sidder og tolker loven og ofte ud fra, hvor meget
den enkelte kommune ønsker at investerer i det handicappede barn.
Det er bare så sørgeligt, når man skal høre, at nu har en kommune frataget et barn en ergoteapaut,
af en eller anden uklar grund, men det er penge det handler om!!
De kampe vi har kæmpet for Silas er noget, andre handicapfamilier kan nikke
genkendende til – desværre!
Og de kampe bliver ved!
Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor det skal være sådan!!
Men nu er der morgengrøde.
Vi, eller Verdenen, har nu fået en
handicap-konvention, det tog godt nok 25 år, men bedre sent end aldrig.
Nu kommer det næste – at få den ratificeret.
Jeg syntes, at vi allerede nu skal være igangsætter for at tænke ’handicap’
ind, når love skal laves.
Husk - handicappede er ligeværdige borgere med rettigheder!
Tak for ordet.
Channe Bjerringgaard 8.kreds Valby
|
|