Hvis vi virkelig mener, at vi har de svage i
samfundet i fokus, så har jeg to forslag til forbedringer.
For det første så må den økonomiske
forskelsbehandling, som handicappede børn
udsætte for, alt efter hvilken kommune de bor i, stoppe. Kommunerne fører al
for meget kassetænkning. Familier må ofte flytte til andre kommuner, hvor
man har en mere medmenneskelig tilgang til disse familiers problemer, dette
er selvfølgelig ganske urimeligt.
I går i
Kristeligt Dagblad kunne man læse, at unge med diagnosen Ashberger, er
efterspurgte medarbejdere, da deres specielle kvalifikationer gør dem
ekstrem egnet indenfor IT-verdenen, hvor de udfører højt kvalificeret
arbejde.
Der er helt
sikkert endnu flere dygtige handicappede, som ikke har fået mulighederne for
at kunne komme til at fungerer på lige vilkår, i dette samfund fordi de
boede i en ’forkert’ kommune, og ikke fik den rette støtte i opvæksten.
For at kunne
komme til at fungere optimalt, så bør lovgivning ændres, så handicappede
børn allerede som helt små, får de tilbud, som skal til. Lad os få flytte
deres tilknytning til Velfærdsministeriet og væk fra kommunerne.
FN har vedtaget en handicapkonvention, som
Danmark har ratificeret, men det mærker man ikke meget til.
Kvinders ret, kvinders retslige forhold,
kvinders rettigheder.
Er dette
Landsråd bevidst om, at flere tusinde kvinder i dette land bankes, tæves,
voldtages, købes, sælges og slås ihjel????