|
retur
til forsiden...
Autisme og
ABA
(læserbrev
bragt i Jyllands-Posten den 3. marts 2007)
Jeg ved ikke, om det er muligt for folk, der ikke har
handicappede i familien, at sætte sig ind i, hvordan det er,
og hvordan en hele familien har det! Det vil jeg prøve at fortæller lidt om
her, afstedkommet af de artikler der har være i aviserne
her på det sidste om autisme og ABA.
Vi har Silas (5 år), mit barnebarn, som er autist og som også har DAMP. De
kampe min datter og svigersøn, samt hvor jeg har kunnet hjælpe, har kæmpet for
Silas, ville selv normalt fungerende familier
aldrig havde overkommet!
ALT er en kamp, ingen hjælp overhovedet,
ingen forståelse - overhovedet! Kommunen har overhovedet ikke påtaget
sig det ansvar, som står i Serviceloven, og hvis man har læst de artikler,
der har været her på det sidste i flere
dagblade, har der stået, at det desværre er meget generelt for alle
kommuner, at der ikke er eller bliver tilbudt pædagogisk
udvikling til disse børn.
Vi, min datter, svigersøn og jeg, har undret os over, at der
i artiklerne har stået, at ABA ikke
virker, men at de tilbud som kommunen har, er bedre! Silas er aldrig blevet
tilbudt noget som helst alternativt
pædagogik, og i den specialbørnehave min datter selv fik ham i, havde man
overhovedet ikke nogen viden om autisme, og der var da heller ikke nogen,
der havde lyst til at sætte sig ind i dette
handicap, da vi aldrig har mødt gode og relevante spørgsmål fra personalet,
så vi må vi gå ud fra at interessen var lav. Flere dage kunne der stå i
kontaktbogen 'Silas har leget godt på legepladsen',
og det er ligesom ikke det man udvikler sig af, når man er autist og har
DAMP - tværtimod. Denne specialbørnehave har aldrig været et pædagogisk
tilbud, men kun et opbevaringstilbud,
hvilket min datter også har sagt til børnehavens personale! Ja sådan
var det! Silas har intet lært om sig selv i den børnehave
og han har spildt et helt år i læring, han blev bare opbevaret.
Men se nu er Silas startet ABA, og det har været helt fantastisk. Ingen kan
sætte sig ind i, hvordan det er at se, når ens barn pludselig gør 'ting',
som almindelige børn gør! Jeg fik et
venligt klap på benet, mens Silas sagde, 'jeg kan godt li dig', sådan lidt
hurtigt, men han sagde det. Fantastisk!
Min datter og jeg har tudet i telefonen af bare
glæde over de fremskridt, som Silas har vist med ABA som værktøj! At skulle
læse i nogen aviser, at det er en
trossag og at det er sektagtigt er bare så sørgeligt og usandt. Tænk bare at
afsige sådan en dom, når man ikke har noget
kendskab til dette handicap og denne behandlingsform. Hvor
meget energi det har kostet disse familier,
og de kampe der har skullet kæmpes for
at få kommunerne til at tilbyde denne behandling - som virker,
tror jeg ikke mange kan sætte sig ind i.
ABA kan ikke trylle
børnenes handicap væk, disse familier er jo ikke dumme, men det kan hjælpe
børnene til et værdigt selvstændigt liv, og
til en større forståelse for det samfund de er en del af!!
Jeg
syntes igen, at det er de svage i dette samfund, som skal holde for - og
ingen gør noget! Alle hytter bare deres eget skind. 'Åh' tænker de, 'de der
handicappede, der er jo gudskelov ikke nogen i min familie', lad os da bare
skære ned på dem, de kan jo ikke klage, og forældrene orker nok heller ikke
at klage - lad bare dem betale for vores uduelige politiske overblik.
Jeg håber, at de kommuner der har børn med ABA vedbliver at give det tilbud,
alt andet vil være fuldstændig uanstændigt.
At
have et handicappet barn er bare så hårdt, så hvad er der galt i at afprøve
forskellige metoder, tænk vis det virker, og det gør ABA!!!!!
Prøv
for en gangs skyld at tale med forældrene, det ville da i det mindste være
anstændigt!
Med
venlig hilsen
Channe Bjerringgaard, (mormor)
Frederiksborgvej 150B, 1.tv.
2400
København NV
KF-Folketingskandidat
|