Indlæg til lederen i Kristeligt Dagblad 26. marts 2009.

 Fravalg af handicappede børn – vi gider dem jo ikke!!

Ja man kan godt forstå det, jeg har selv et handicappet barnebarn Silas, der er autist. Og handicappede børn og deres familier har ingen rettigheder. Selvom vi i december 2006 fik en konvention om handicappedes rettigheder, så er familierne underlagt nærige kassetænkende kommuner, der ikke yder den hjælp, de skal ifølge Serviceloven.

Jeg forstår godt, at forældre fravælger disse børn, inden de er født, for der er ingen accept af handicappede i dette samfund, man stuver børnene sammen i specialbørnehaver, hvis man ellers opdager, at der er noget galt, det er desværre mest sådan, at det først er i skolen, man opdager det.

Vi sætter overhovedet ikke fokus på dette i vores samfund. Jeg kender bare så mange, som har måtte kæmpe med sundhedsplejersker, dagplejemødre, talepædagoger, pædagoger, sagsbehandlere, skoleledere og hvad ved jeg, for endelig efter lang lang tid (år!), endelig at få en diagnose på enten ADHD eller autisme. Det interessante er, at mødrene aldrig er i tvivl, de ved, at der er noget galt. 

Jeg kunne fortælle den ene ulykkelige historie efter den anden omhandlende afslag på helt basale hjælpemidler, ændringer i hjem, specialcykler (autister cykler ikke sådan lige, og ikke alle forældre har bil), og nogen gange, så er det bare en forståelse for, at det er svært, der ville hjælpe.

Vi har kæmpet, min datter, svigersøn og jeg for Silas, vi har invaderet kommunale direktører, skrevet til kommunaludvalg og været til utallige møder i børnehaven for ikke at tale om alle de mails og telefonopkald, afslag, anker og jeg ved ikke hvad vi har ført. Al dette skal forældre til raske børn ikke igennem, og de har ellers nok mere overskud, det har man ikke meget af, når man har et barn som Silas f.eks.

Det glædelige er, at det har båret frugt!!!!! Tænk al den larm vi har lavet, har båret frugt, Fra for 3,5 år siden til ikke at kunne sige noget, ikke ville kommunikerer med os, ikke se på os, går Silas nu i almindelig skole, han er 7 år og er lige blevet godkendt til at fortsætte i 1. klasse. Silas har været igennem ABA træningssystem og han har fuld støtte i skolen og SFO, men det går helt fantastisk. Jeg tror virkelig, at Silas får et positivt liv, et selvstændigt liv og et værdigt liv, men det er ikke systemets skyld, hvis vi ikke havde kæmpet som vi har gjort (og stadig gør!), ja så havde han i dag gået i specialskole (hvad der er ok for mange) ikke haft noget sprog, været et uroligt og indesluttet barn, som vi ikke ville vide hvad tænkte, eller hvem var.

Vi kender andre, der ikke har fået al det vi har, de har ikke orket de kampe, for man har ikke noget overskud, når man har et handicappet barn. Sådan er det bare.

Jeg siger læg ydelser og tilskud ind under Velfærdsministeriet, så alle børn får den samme hjælp, så vi bliver fri for den kassetænkning. Hvorfor? Fordi det kan betale sig at sætte ind med hjælp, ellers får vi et menneske, der vil være på evig forsørgelse, og det kommer Silas helt sikkert ikke, han kommer til at betale skat, som alle andre!!

Vedhæftet en dejlig svane, som vi ikke ville være foruden!!

Channe Bjerringgaard,
(mormor)

kontorfuldmægtig Folketinget
Frederiksborgvej 150B, 1,tv
2400 København NV

K-folketingskandidat, Valby