Ved den netop overståede valgkamp fik jeg denne mail tilsendt i forbindelse med, at jeg havde fået en invitation af Dansk Handicap Forbund til et vælgermøde i Valby Medborgerhus. Jeg har selv handicappede børns rettigheder på min politiske dagsorden, men jeg vil sige, at efter at have læst denne mail og efter at havde været til dette vælgermøde, så kan jeg kun sige, at DET KAN VI SIMPELTHEN IKKE VÆRE BEKENDT! De forhold vi byder vores handicappede medborgere, der, helt uden skyld, er i helt uacceptable livsforhold, er jeg stadig ret rystet over. Jeg ved hvordan man behandler handicappede børn og deres familier, og det er også ofte under al kritik (kassetænkning), men at det forsætter, denne behandling, resten af livet, ja det fatter jeg ikke, at vi ikke har gjort noget for at ændre for mange år siden!

Vi skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske og det enkelte menneskes behov, det må Danmark have råd til. Vi kan ligeså godt tage hul på opgaven nu, idet FN har vedtaget en handicapkonvention, som Danmark har underskrevet, så det store arbejde med at ratificere konventionen skal vi bare se at komme i gang med! Men prøv at læse den mail jeg fik, måske får du også en dårlig smag i munden! Det fik jeg.  

 

1)       Tilgængelighed - kræver lovgivning på Christiansborg Med sammenlægningen af kommuner efter Strukturreformen sker der i mange kommuner en centralisering af borgerservice. Ofte tages nye bygninger i brug til disse funktioner. Desuden udbydes flere og flere offentlige services nu som digital selvbetjening på Internettet for at effektivisere processer og reducere personlige ressourcer.
 

2)         Det har vist sig at give mennesker med handicap en lang række problemer. Lokalerne er ikke tilgængelige for alle borgere - og det er informationerne på hjemmesiderne heller ikke.
 

3)         Hertil kommer problemet med manglende ledelinier, f.eks. på stationer, hvor de er bydende nødvendige for at blinde og svagsynede kan orientere sig for at færdes sikkert.
 

4)         Problemerne er lokale, men de kan kun løses ved lovgivning på Christiansborg. Det er problemer vi alle har kendt til i flere år. Vil du som en af vores lokale folketingskandidater være med til at støtte os?
 

5)         Der er behov for en lovgivning, der sikrer adgang for alle til offentlige bygninger. Der skal være adgang til alle etager - også for kørestolsbrugere. Der skal en lovændring og en national handlingsplan til, før vi får sikret adgang for alle borgere til byrådssale og andre mødefaciliteter i kommunerne.
 

6)         Der er desuden behov for en lovgivning, der indfører krav om handicaptilgængelighed til offentlige hjemmesider og andre digitale selvbetjeningsløsninger. Der er beskrevet anbefalinger, som sikrer tilgængelighed for handicappede, herunder blinde, der bruger talesyntese. Vi kommer åbenbart ingen vegne med frivillighed. Der skal lovgivning til.
 

7)         Vil du foretage de nødvendige lovændringer, når du kommer i Folketinget?
 

8)         Diskrimination af ældre med handicap Som handicappet får vi dækket en del af de merudgifter, som vores handicap medfører for os. Men når vi bliver 65 år, så mener I politikere åbenbart, at vores handicap fordufter! Det gør i hvert fald dækningen af vores merudgifter, selv om vores tilværelse fortsætter som før.
 

9)         Det at gå på folkepension har I dermed gjort til et stort problem for mange mennesker med handicap. For nogle kan det betyde, at de må gå fra hus og hjem. Fordi pensionen ikke kun skal dække de daglige leveomkostninger, men også de merudgifter, der er en direkte følge af handicappet. For andre betyder det, at de får et liv uden mulighed for udadvendte aktiviteter. Det har de simpelthen ikke råd til.
 

10)     Et andet emne er ledsagetjenesten, som kun bevilges til personer under 65 år. Det er meget uheldigt, især for blinde og stærkt svagsynede personer, som på denne måde ofte føler sig stærkt isoleret.
 

11)     Hvad mener du om dette? Hvad vil du gøre, når du kommer i Folketinget?
 

12)     Skal mennesker med handicap ikke kunne gå på aftenskole?
 

13)     Alle danskere betaler for at deltage i undervisning efter folkeoplysningsloven. Selvom det er dyrt - er det rimeligt nok.
 

14)     Men for mennesker med handicap er der ekstra udgifter forbundet ved at få undervisning. Det drejer sig om udgifter til transport, til hjælpemidler, til særligt tilrettelagte materialer, og til tegnsprogstolke eller en anden form for personlig støtte.
 

15)     Kommunerne er ikke forpligtet til at dække handicapbetingede merudgifter ved undervisningen. Mennesker med handicap har derfor ikke samme muligheder som andre for at deltage.
 

16)     Det ved de godt i Undervisningsministeriet, så de har afsat en pulje til formålet. Men de fire mio. kroner, der er afsat, er ikke nær nok. Behovet er nok fem gange så stort, skønner man i handicap-organisationerne og oplysningsforbundene.
 

17)     Vil du som folketingsmedlem arbejde for, at handicappede ligestilles i deres muligheder for at blive undervist under folkeoplysningsloven? Vil du konkret arbejde for, at der sikres tilstrækkelige midler til at dække ekstraudgifterne for personer med handicap?
 

18)     Vi kan ikke lønne vores hjælpere ordentligt Handicappede, der har fået bevilget hjælpere, de selv kan ansætte, har meget svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. For kommunerne giver dem ikke tilstrækkelig økonomi til opgaven. Det er et landsdækkende problem, som vi har haft i mere end 30 år, så lad nu være med at henvise til det kommunale selvstyre. Kun Folketinget kan løse det her problem effektivt.
 

19)     Når kommunerne selv ansætter personale, så sørger de naturligvis for, at der er råd til anciennitetsstigninger, pensionsbidrag, løn under barsel osv. Men når samme kommune skal udregne, hvilken sum penge en handicappet med en hjælperordning skal have udbetalt, så er disse beløb ikke medregnet.
 

20)     Vi kan altså ikke tilbyde samme løn- og ansættelsesforhold som kommunen kan.
 

21)     Det gør det svært at fastholde kvalificeret arbejdskraft - og det er meget omkostningskrævende for den enkelte handicappede at oplære nye handicaphjælpere. Samtidig er det både uværdigt og psykologisk belastende for den enkelte ikke at kunne tilbyde anstændige løn- og ansættelsesvilkår.
 

22)     Vil du være med til at forpligte kommunerne til at udmåle tilskud, der følger gældende regler for løn anciennitet, pension, barsel, sygdom m.v.?
 

23)     Kontanthjælp til mennesker med handicap Mange mennesker, der er kronisk syge og har nedsat arbejdsevne, visiteres til varig kontanthjælp. Men kontanthjælp skulle jo være en midlertidig sikringsydelse. Ikke en permanent ordning for handicappede.
 

24)     En undersøgelse viser at uforholdsmæssig mange blinde og stærkt svagsynede yngre personer er parkeret på kontanthjælp. Ud over det uværdige, så kan det virke passiviserende idet de f.eks. ikke kan få arbejde i beskyttede stillinger som f.eks. hos Blindes Arbejde.
 

25)     Vil du som folketingspolitiker være med til at sikre, at mennesker med handicap og kronisk syge mennesker med nedsat arbejdsevne ikke parkeres på en midlertidig ydelse som kontanthjælp?
 

26)     Handicapkonventionen og dansk lovgivning Borgere med handicap oplever dagligt diskrimination i forhold til deres grundlæggende menneskerettigheder. Det handler bl.a. om manglende tilgængelighed til bygninger, information og kommunikation.
Disse problemer er højaktuelle i den nuværende valgkamp, hvor valgmaterialer, lokaler til vælgermøder og valglokaler ikke altid er tilgængelige for mennesker med handicap.
 

27)     Danmark har underskrevet FN's nye konvention om handicappedes menneskerettigheder. Og det danske Folketing skal i den kommende periode ratificere konventionen - dvs. omsætte den til dansk lov.
 

28)     Vil du medvirke aktivt ved gennemførelse af den nye FN handicap konvention, således at den vil kunne ratificeres i Danmark inden for 2 år?
 

                                                         Med venlig hilsen

 

Channe Bjerringgaard

Konservativ folketingskandidat

Københavns Storkreds

Frederiksborgvej 150B

2400 København NV

Tlf. 33 89 52 05