De Konservative

     Pressemeddelelse

 

Genvalg i 8. kreds Valby.

 

Channe Bjerringgaard, 57 år, blev den 3. juni 2007 genvalgt som 8.kreds Valbys folketingskandidat. 

Channe Bjerringgaard har et interessant konservativt cv, hun har siden 2001 været folketingskandidat først i Kalundborgkredsen siden i Lejrekredsen, hvor hun ved sidste valg fik et fantastisk flot valgresultat det bedste konservative resultat i 21 år i Lejre.  

Channe Bjerringgaard er nok også den eneste kandidat som har været ansat i Folketingets Administration i 30 år, og som derfor har en stor viden om både det parlamentariske samt det politiske arbejde, som man ellers først erhverver sig når man er valgt til Folketinget!

Channe har desuden været opstillet til kommunalvalget i 1997 i Holbæk og 2005 i København. Også andre tillidsposter så som bestyrelsesmedlem af vælgerforeninger samt kredsbestyrelsen i Holbæk og i København kan nævnes.

Politisk er Channe den der taler de svages sag eller en stærk socialkonservativ profil, har Channe som sit politiske omdrejningspunkt. ’At tro at konservative ikke har empati for de svage er en kæmpe misforståelse’, siger Channe, ’vi har måske bare fået det skubbet lidt i baggrunden, fordi vi har ladet os lede lidt for meget i den liberale retning’. Den enlige mor, de gamle i familien, den modne medarbejder, de handicappede og de hjemløse er grupper, som Channe tager ind under sin politiske kappe.
Og ikke mindst ligestilling, og kvinders forhold er et meget vigtig punkt på Channe Bjerringgaards politiske dagsorden.

8. kreds Valby har en folketingskandidat med et meget stærkt socialt engagement, som vil have store chancer for at gøre sig bemærket i en valgkamp.