|
Ny konservativ folketingskandidat i 8.
kreds Valby.
Channe Bjerringgaard, 55 år, blev den 21.
februar 2006 valgt som 8.kreds Valbys nye folketingskandidat.
Channe Bjerringgaard har et interessant
konservativt cv, hun har siden 2001 været folketingskandidat først i
Kalundborgkredsen siden i Lejrekredsen, hvor hun ved sidste valg fik et
fantastisk flot valgresultat det bedste konservative resultat i 21 år i Lejre.
Channe Bjerringgaard er nok også den eneste
kandidat som har været ansat i Folketingets Administration i 29 år, og som
derfor har en stor viden om både det parlamentariske samt det politiske arbejde,
som man ellers først erhverver sig når man er valgt til Folketinget!
Channe har desuden været opstillet til
kommunalvalget i 1997 i Holbæk og 2005 i København. Også andre tillidsposter så
som bestyrelsesmedlem af vælgerforeninger samt kredsbestyrelsen i Holbæk og i
København kan nævnes.
Politisk er Channe den der taler de svages
sag eller en stærk socialkonservativ profil, har Channe som sit politiske
omdrejningspunkt. ’At tro at konservative ikke har empati for de svage er en
kæmpe misforståelse’, siger Channe, ’vi har måske bare fået det skubbet lidt i
baggrunden, fordi vi har ladet os lede lidt for meget i den liberalistiske
retning’. Den enlige mor, de gamle i familien, den modne medarbejder, de
handicappede og de hjemløse er grupper, som Channe taler for. Og så ikke mindst
ligestilling, og kvinders forhold som også er Channe Bjerringgaards politiske
fokusområde. Channe blev under kommunalvalget inviteret til flere møder hvor
ligestilling var temaet. Channe arbejder bl.a. også som frivillig i Dannerhuset.
Man kan vist roligt sige, at 8. kreds Valby
har fået en folketingskandidat med et meget stærkt socialt engagement, det
bliver spændende at følge.
Sendt til Valbybladet den 22. februar 2006 |